Du er her:
Paa Akershus
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag
Vis informasjon om diktet
Vis metrisk notasjon
Vis innholdsfortegnelse
xml, pdf
Paa Akershus
  Versetype:strofisk strofegruppe runometer
  Rimskjema:(A B)²
  Metrisk formel:bi (8 8)²
ASommernattens Slør med milde 
BFolder sig om Jorden spænder; 
AEnkle Stjerner, store, stille, 
BBlege bagom Skodden brænder. 
   
A5Fjorden letter nu sit trange 
BBryst med dump og dæmpet Stemme. 
AHør, det er som Barndomssange, 
BDem En aldrig rett kan glemme. 
   
AGamle Akershus ser roligt 
B10Gjennem Taagen over Sjøen; 
AStundom nikker han fortroligt, 
BTykkes mig, mod Hovedøen. 
   
AAkershus, den gamle Hvide, 
BStaar saavist i stærke Drømme; 
A15Sikkert styrer han med stride 
BAareslag mod Mindets Strømme. 
   
AJa – de gjæster ham, de svundne 
BBlodværksmænd fra mørke Tider; 
A Linombundne, floromvundne 
B20Gjennem Hallen stillt de skrider. 
   
AOg se, der –, jeg ser og gruer, 
BSnart i Brand og snart i Frysning – 
ABag de høie Salsvinduer 
BDirrer der en blaalig Lysning. 
   
A25Hvem er han, hin høje Ridder 
BMed den røde Glød i Øjet, – 
AHan, som stur i Salen sidder, 
BI sin Stol fremoverbøjet? 
   
AJa forvist! Kong Kristjern er det! 
B30Panden skrukket, Kinden gusten, – 
AHaanden famler efter Sværdet, 
BSlidren er af Blodskvætt rusten. 
   
ALig en gravlagt Storheds Minde, 
BFyrstefager end at skue, 
A35I Karnappet staar en Kvinde; 
BDet er vist Knut Alfsøns Frue. 
   
ADanske Flaaden er i Fjorden; 
BHendes Husbond gik at værne 
AVærgeløs om Fædrejorden, – 
B40Kom som Gjæst til Gyldenstjerne. 
   
ALiglagt ror de ham tilstrande 
BUden Sang og uden Kjerte; – 
A Hugget i Knut Alfsøns Pande 
BVar et Hugg i Norges Hjerte. 
   
A45Se den bundne Mand i Kaaben. 
BLett, jeg tænker, Navnet gjættes; – 
AHundred Hærmænd under Vaaben, – 
BHerluf Hyttefad skal rettes. 
   
ABaal er reist i Ormegaarden; 
B50Blodet blommer Dødninglinet; 
AFire Svende staar ved Baaren, – 
BKristjern glytter bag Gardinet. 
   
ARige Frihedsmand, som strøde 
BFor dit Folk i Døden Roser! 
A55Mer end Kirkevirak søde 
BBlodrøg, som fra Baalet oser! 
   
AMartyrblod med Sædens Kræfter, – 
BSæd fra Norges Ulivs Saardag, 
ASom trehundred Aar derefter 
B60Spratt ved Ejdsvolds Værk en Vaardag! 
   
AOg se der –! Nej, undaf gled det, 
BThi «Løs af» det lød fra Vagten; – 
AAkershus har Aandeklædet 
BByttet bort mod Hverdagsdragten. 
   

Henr. Ibsen

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her